Af David Jano
Jeg tror stadig ikke jeg har forstået hvad det er der er sket? At det livsglade energibundt kaldet André ikke længere er her? At jeg ikke ser ham mere?
André, kan du huske da vi tog turen til Bagsværd og besøgte Kurland familien? Hvor fedt var det lige at sidde med en vaskeægte olympisk sølvmedalje i hænderne? Du havde alt dit udstyr med og indtog hele den lille lejlighed i Bagsværd med hele din professionalisme. Du var ikke tilfreds med resultatet, lyset var ikke godt og jeg havde ikke talt højt nok i mikrofonen. Jeg overtalte dig til at bruge materialet, da det har historisk værdi – du føjede mig nølende.
André, kan du huske hvordan vi gennem oplysning havde besluttet os for hvordan vi kunne løse Israel/Palæstina-konflikten? Den løb jo ingen vegne, så vi havde ikke travlt. Hvor fedt var det lige da vi holdt telefonmøde om projektet med Søren Pilmark? Vi havde Gøngehøvdingen med om bord! Jeg håber inderligt at dine visioner for en animationsvideo om dette vigtige emne en dag bliver færdiggjort.
Jeg kunne blive ved med alle disse små historier som André og jeg har delt sammen, primært i Hakoah-sammenhæng. Hakoah var noget vi havde sammen og som de mange hilsener efter tabet af André har vist, så var Hakoah kun et hjørne af dit liv, men ligesom i dit engagement for meget andet, så var dit engagement for Hakoah også uvurderligt. Når bolden ruller igen til foråret, så løber jeg en ekstra meter for min gode ven André.
Man finder sine grænser ved at skubbe til dem – af Daniel Mahler, Benjamin Schwarz og Karin Gazit.
Det handlede om andre, ikke André – af Ari Bassan
Mindeord om min ven, André – af Ronnie Skolnik
Da André scorede det mest fantastiske mål i Hakoahs historie – Philip Blüdnikow
Mit personlige forbillede, André – af Yael Bassan
Kære André, Ingen dage med dig var ens – af Christian Wolny
En kollage af kondolencer til vores alles ven, André Rothschild